Værdigrundlag
På Stribehus har vi ansvaret for at skabe nogle hjemlige og trygge rammer, der tager hensyn til beboernes udfordringer og sikrer en forudsigelig og meningsfuld hverdag, der er præget af trivsel og positive, stabile relationer.
Beboerne betragtes som hele mennesker med særlige forudsætninger og vi stræber derfor ikke efter det ”normale”, men respekterer den enkeltes måde at være på.
Vi prioriterer højt, at beboerne får størst mulig indflydelse på deres eget liv, samt muligheder for at udfolde sig og udleve deres ønsker og drømme. Vi arbejder ud fra at skabe et miljø, hvor den enkelte beboer føler sig hørt, set og anerkendt og altid er i centrum for det pædagogiske arbejde omkring dem.
Vi er opmærksomme på, at vi udfører vores arbejde i beboerens private hjem og at dette kræver en høj grad af respekt for den enkelte og dennes ret til med- og selvbestemmelse.