Fagligt
På Stribehus arbejder vi ud fra en humanistisk, strukturpædagogisk og relations pædagogisk tilgang.
Vi vil så vidt muligt tage udgangspunkt i de metoder, der har den største positive effekt, udvikler og samtidig skaber mening, trivsel og tryghed hos den enkelte beboer. Det betyder, at det kan variere hvilke metoder der bliver brugt og form af metoden.
Vi vil i mange sammenhænge bruge visuelle støttesystemer.
Et støttesystem kan f.eks. være:
Skemaer/oversigter til guidning af aktiviteter
Huskelister/"opskrifter" på daglige rutiner
Trin-for-trin anvisninger
Flere medarbejdere fra Stribehus har været på IKT uddannelsen
(Informations- og KommunikationsTeknologi).
På Stribehus arbejder vi derfor med IKT – bl.a. ved brug af QR-koder og NFC-brikker, samt talemaskiner til enkelte af vores beboere.
Opsætningen af QR-koder og NFC-brikker giver vores beboere større mulighed for selv- og medbestemmelse i hverdagen, idet de via scanningen af en QR-kode f.eks. selv kan se/genkende og vælge et spil, som de ønsker at anvende i deres aktivitetstilbud.
QR koder bruges også som forberedelse til f.eks. en aktivitet eller tur, så beboeren forud for selve turen/aktiviteten ved præcis hvor turen går hen, hvilken aktivitet der skal laves el. lign. Ved at scanne den aktuelle QR-kode, kan beboeren visuelt se stedet, selve materialerne m.m. Det kan også give beboerne større mulighed for selvhjulpenhed i og under en aktivitet og daglige gøremål – f.eks. via en pakkeliste.
Programmet Book Creator (bøger på Ipad med billeder, lyd og video) bruger vi bl.a. som beboernes egne fortællinger om ferie, oplevelser m.m. Det bruges også som forberedelse af ukendte eller nye steder eller nye ting, som de skal opleve.